onsdag den 15. august 2012

Lalandia Rødby - Tirsdag d. 17 juli 2012

Vi var oppe kl. 8 og spiste lidt morgenmad. Ungerne blev gjort klar og vi gik ud af døren ved 9-tiden.
Turen gik op til centret for at kigge os lidt omkring. Vi gik en lille omvej af stierne men det gjorde ikke noget for så fik vi set lidt af området. Der var mange små gyngestativer rundt omkring til børnene, så det var med at gå hurtigt forbi, ellers ville vi ikke kunne få Victor væk.
Det var en smule koldt så en jakke eller trøje var påkrævet.


 Vi kom op til centret og det første vi gik ind i var den lille spillehal de har. Man kan prøve mange slags spil og vinde billetter, som man efterfølgende kan bytte til point. Man kan gemme dem eller bruge dem løbende, til forskelligt legetøj. Vi valgte at gemme dem så vi kunne "købe" større ting.

Der stod en politibil som Victor meget gerne ville prøve så det fik han lov til. Op til flere gange. Lucca syntes at det var sjovt at kigge på. Hun kiggede i hvert fald meget nysgerrigt på hvad det var Victor lavede.
Vi brugte også en del penge på lykkehjulet som stod der. Det var Victor's favorit og jeg tror snildt han kunne have stået der hele ferien igennem. Til gengæld vandt vi rigtig mange billetter på det lykkehjul. Og det var nu meget rart at se hvor glad Victor blev når det snurrede rundt.





Der stod også en Postmand Per bil og en lille karrusel med 3 dyr på. Vi plejede at gå forbi begge to når vi skulle hjem så Victor kunne få en tur i dem begge. Det kunne han godt lide, specielt Postmand Per. Og han skulle altid sidde på skildpadden på karrusellen.




Victor opdagede trampolinen de har dernede og ville meget gerne prøve den. Jeg var ikke helt sikker på om det var noget for ham og prøvede at forklare ham at man altså ikke bare kunne komme ned igen og at man kom højt op. Men der tog jeg fejl, heldigvis. Han var helt vild med det og ville prøve igen og igen. Jeg troede et øjeblik at han ville skabe sig da han var færdig, men han var rigtig flink til at lystre.





Ved frokosttid gik vi hjemad igen. Vi kom forbi gederne og Victor og Daniel skulle lige ind og kigge og klappe. Victor ville slet ikke ud derfra igen. Vi kom også forbi nogle gynger på vej hjem og så blev Victor jo helt vild. Dem skulle han straks prøve, så vi holdt en lille pause. Lucca var faldet i søvn.





Da vi kom hjem fik Victor lidt frokost og så blev han puttet i sin seng ved siden af Daniel. Lucca lå stadig i klapvognen og sov, så vi gav hende et tæppe på og lod hende ligge i vognen. Jeg lagde mig på sofaen med åben teressedør og tog også en lille lur. Vi fik sovet i en times tid og så vågnede Lucca og dermed resten af familien. Vi pakkede vores håndklæder og badetøj og så tog vi i badeland.
Vi var lige hurtigt inde i spillehallen inden vi tog i badeland.
Jeg havde ikke kamera med ind i badelandet så der har jeg ikke billeder fra, men jeg fik taget et billede af Victor efter vi kom ud derfra. Han blev åbenbart meget træt af alt det vandpjaskeri så han faldt i søvn på Daniel's skød imens de ventede på Lucca og mig. Så det var bare hjem i seng med begge unger og så hyggede vi os resten af aftenen.




søndag den 12. august 2012

Lalandia Rødby - Mandag d. 16 juli 2012

Vores første familieferie var i uge 29 og turen gik til Lalandia Rødby.

Vi kørte i tog derned med et barn hver i klapvogn. Det var en forholdsvis hurtig tur, Lucca sov det meste af vejen og Victor kiggede på Pingu og Thomas Tog på iPad'en. Det var kun lige den sidste halve time der gik lidt langsomt. Men vi nåede da frem til Rødby Færge og derfra gik turen resten af vejen med en taxa. Det var en handicap-bus-taxa så vi behøvede ikke at slå klapvognene sammen, hvilket jeg først fandt ud af efter at jeg havde slået den ene sammen. Nå, skidt pyt. Vi nåede da frem til Lalandia og servicekontoret. Vi fik udleveret lidt brochurer, kort over området og nøgler til vores hus. Vi gik en kæmpe omvej til vores hus, men det var pga. lidt kommunikationsproblemer med Daniel og medarbejderen i servicecentret. Frem kom vi da og fik alt vores happengut ind og ungerne op og strække benene. Klokken var blevet mange på det tidspunkt så vi blev i huset resten af aftenen. Daniel gik til centret efter forsyninger og jeg blev hjemme med ungerne. Vi fik spist resten af vores medbragte mad og så gjorde vi klar til natten og gik tidligt i seng.

Ingen billeder fra denne dag desværre.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...